BJÆLKEHUSE
JF Totalbyg leverer sommer og helårshuse i mange forskellige udformninger – helt efter kundernes ønsker.
Der anvendes overalt miljøvenlige materialer. Et velbygget træhus har et godt indeklima, er allergivenligt, og er en behagelig bolig at leve i.
Et bjælkehus fra Bjælkebyg skal naturligvis vedligeholdes som alle andre huse. Men da alle materialer er af første klasses fyrretræ med meget harpiks, er det behandlet fra naturens hånd, så svamp- og insektangreb formindskes. Umiddelbart efter opførslen skal huset afvaskes med skimmel- og svampedræbende middel – derefter have en behandling med grundingsolie og derefter smørres med en god træbeskyttelsesmiddel, som skal indeholde pigmenter, der kan beskytte mod solens UV-stråler. Fremover skal huset kun
vedligeholdes med træbeskyttelsesmiddel.
At bygge et bjælkehus er ikke kun at bygge et nyt hus. Det er også at vise, at man nærer en dyb kærlighed til naturen. Et bjælkehus kan i det store hele fremstilles af naturprodukter. Det gælder alt lige fra gulv,
vægge og loft, til isolering, som kan være hør, papiruld eller Rocwool, og taget kan være tegl. Et lille stykke natur,
som kan placeres næsten overalt.
Et bjælkehus repræsenterer også en mere end 1000 år gammel tradition, som rigtig mange danskere har taget til sig på grund af bjælkehusets fantastiske egenskaber. Også rent arkitektonisk har et bjælkehus et mere rustikt udtryk end et traditionelt træhus og det udstråler massiv kvalitet hele vejen igennem.